Humlebæk Kunstforening har fire årlige udstillinger i Humlebæk Biblioteks sal. Foreningen arrangerer også udstillinger med spændende kunstnere, hvor vore medlemmer bliver specielt inviteret. På Efterårsudstillingen præsenterer kunstnere fra foreningen og fra Fredensborg Kommune deres kunst, en populær udstilling blandt kunstnerne og vore medlemmer. De fleste af foreningens arrangementer og udstillinger udføres med støtte fra Fredensborg Kommune.